Det er let at blive forvirret, når man bliver kastet begreber som "bevægelsesanalyser" i hovedet midt i formiddagskaffen. Men selvom jeg faktisk sidder mit i morgenkaffen, vil jeg prøve at afklare lidt af styrketræningens brug af termer.
Excentrisk arbejde er, når musklen arbejder under forkortelse. Når du bøjer armen, forkortes biceps, og det er denne forkortelse, der gør musklen stor og spændt, når du flekser i spejlet.
Koncentrisk arbejde er, når musklen arbejder under forlængelse. Når du sætter en gryde på bordet, kan du vælge at slippe alt muskeltonus og sætte den med et brag, eller du kan vælge at føre den kontrolleret ned. Her arbejder biceps under forlængelse.
Isometrisk arbejde er, når musklen arbejder ved samme længde. Eksempelvis, når du venter på bordskåneren med gryden i hænderne. Her er biceps spændt, men din arm hverken bøjer eller strækker.
Der er meget diskussion, når det kommer til tempo og metode under styrketræning. Når alt kommer til alt er det godt at kombinere de forskellige former for arbejde i sin vanlige træning. Så kan forskellige træningsmetoder have sine fordele ved specifikke tilfælde - koncentrisk og excentrisk arbejde er eksempelvis gode, når man skal styrke sener og ligamenter, imens isometrisk arbejde er godt, hvis man vil opbygge muskler, men samtidigt skåne leddet (eksempelvis ved meniskskade).
Ved træning med JEELIE kombineres alle teknikkerne, og elastikker er meget optimale i og med, at modstanden intensiveres gradvist til dit maks i den excentriske del af øvelsen og formindskes langsomt igen i den koncentriske del af øvelsen. Hvis du følger Gym by JEELIEs træningsvideoer på YouTube, har du givetvis også lagt mærke til, at jeg prøver at holde en isometrisk fase, når belastningen er størst, før jeg går videre til den koncentriske del.
Nu er min kaffe næsten kold, men det var forhåbentligt for the greater good.