Har du også hørt, at smerten skal gås væk? At du skal træne til smertegrænsen? Måske endda at kroppen skal hvile efter en skade (R'et i RICE-princippet for kenderne)? Bliv klogere her!
Det meste forskning inden for træning går på genoptræning; det giver god mening, da det er det, som læger, fysioterapeuter mm. beskæftiger sig med.
Genoptræning efter en skade i led, sener og muskler skal helst startes så tidligt som muligt. Start med stræk dagen efter skaden og byg så videre med isometrisk ("stilstående") styrketræning, før du går videre til den dynamiske ("bevægelige") styrketræning. Dine smerter vil ophøre, før dine strukturer har genopbygget sig, så start ikke dine vanlige lange løb eller fodboldkampe før uger til måneder efter smerteophør. Løb ikke til smertegrænsen! Du risikere nye skader eller i bedste fald forværring af den gamle. Den dynamiske træning skal helst være af karakter af langsom, kontrolleret styrketræning. Elastikker er en helt udmærket løsning.
Genoptræning efter skade i menisk eller brusk er dog lidt anderledes, da de ikke genopbygger sig selv på samme måde. Generne efter sådan en skade kan være meget mere alvorlige, og genoptræningen er mere kompliceret - her gælder det nemlig om at opbygge musklerne omkring leddet, men uden at belaste leddet! Her er elastikker geniale. Den kontinuerlige belastning fra elastikkerne lægger ikke vægt på dine led, men udfordrer og opbygger dine muskler. Jo stærkere muskler, du har, jo bedre støtte omkring leddet og jo færre smerter får du. Endnu vigtigere er genoptræning også, når du for at kompensere for smerterne fra skaden måske slet ikke har brugt de omkringliggende muskler i alt for lang tid.
Elastikker viser gang på gang i forskning at kunne formindske smerter og forbedre funktionsniveauet hos mennesker, der døjer med skader i og omkring leddene. Selvom brusk og menisk kun har et lille genopbygningspotentiale, kan genoptræning have præcis samme gavnlige effekter som eksempelvis operation (der findes dog enkelte skader, der bør opereres så hurtigt som muligt).
Genoptræning er en jungle at finde ud af! Jeg håber, du blev lidt klogere.
Det meste forskning inden for træning går på genoptræning; det giver god mening, da det er det, som læger, fysioterapeuter mm. beskæftiger sig med.
Genoptræning efter en skade i led, sener og muskler skal helst startes så tidligt som muligt. Start med stræk dagen efter skaden og byg så videre med isometrisk ("stilstående") styrketræning, før du går videre til den dynamiske ("bevægelige") styrketræning. Dine smerter vil ophøre, før dine strukturer har genopbygget sig, så start ikke dine vanlige lange løb eller fodboldkampe før uger til måneder efter smerteophør. Løb ikke til smertegrænsen! Du risikere nye skader eller i bedste fald forværring af den gamle. Den dynamiske træning skal helst være af karakter af langsom, kontrolleret styrketræning. Elastikker er en helt udmærket løsning.
Genoptræning efter skade i menisk eller brusk er dog lidt anderledes, da de ikke genopbygger sig selv på samme måde. Generne efter sådan en skade kan være meget mere alvorlige, og genoptræningen er mere kompliceret - her gælder det nemlig om at opbygge musklerne omkring leddet, men uden at belaste leddet! Her er elastikker geniale. Den kontinuerlige belastning fra elastikkerne lægger ikke vægt på dine led, men udfordrer og opbygger dine muskler. Jo stærkere muskler, du har, jo bedre støtte omkring leddet og jo færre smerter får du. Endnu vigtigere er genoptræning også, når du for at kompensere for smerterne fra skaden måske slet ikke har brugt de omkringliggende muskler i alt for lang tid.
Elastikker viser gang på gang i forskning at kunne formindske smerter og forbedre funktionsniveauet hos mennesker, der døjer med skader i og omkring leddene. Selvom brusk og menisk kun har et lille genopbygningspotentiale, kan genoptræning have præcis samme gavnlige effekter som eksempelvis operation (der findes dog enkelte skader, der bør opereres så hurtigt som muligt).
Genoptræning er en jungle at finde ud af! Jeg håber, du blev lidt klogere.